bodil's profileBODIL'S HJØRNEPhotosBlogListsMore  |  Tools Help |
|
BODIL'S HJØRNEFormålet med livet er ikke at se hvor længe du kan blive ved, men hvor godt du kan gøre det.
4/1/2007 Brev fra Togo
3/19/2007 Cliff i Gigantium
3/12/2007 Det var den weekendJeg sidder lige og nyder freden og stilheden inden jeg kryber til køjs.
Det har i sandhed været en weekend i familiens tegn.
Først og fremmest har det været "Jacob uge", dvs. at det er denne weekend
fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag
vores barnebarn har samkvem med sin far, og det foregår hos os,
det er nu hyggeligst synes det søde barn.
Fredag aften var vi også hjemme for at fejre min mors 76 års fødselsdag.
Det er dejligt at være sammen,
for selv om vi ikke bor langt fra hinanden ses vi ikke hver dag.
Vi har jo alle travlt med hver vores til daglig.
Søndag eftermiddag vinkede Jacob farvel
og 1 time efter kom vores datter og hendes 4 børn.
Fyret var brudt sammen og nu ville de gerne låne badeværelset.
Jamen selvfølgelig, i bad skal de da, der er jo skoledag/arbejdsdag i morgen.
I denne weekend har jeg været sammen med begge vore børn, vores 5 børnebørn,
mine forældre, min bror, svigerinde og nevø.
Jeg ved det godt, jeg er så heldig at jeg har dem lige omkring mig,
alle dem jeg elsker.
  2/26/2007 Så fik vi sne.......Ja så fik vi sne og gid det snart forsvinder og bliver væk rigtig rigtig længe.
Jeg var på arbejde sidste onsdag og torsdag fra 15.30 til 23.30, og det var ikke uden problemer. Det er modbydeligt at køre når vejen er væk under dynger af fygende sne. At være med til at grave og skubbe en medtrafikant fri i hvinende snestorm midt nat. At måtte vende om, om natten, fordi sneplovene var holdt op med at køre. Overnatte i en fremmed seng 2 nætter og tilmed få influenza den sidste nat. Nå, men heldigvis kom jeg hjem fredag kl. 11 og kunne kravle under min egen dejlige dyne. Der har jeg så opholdt mig siden, men hvad... jeg har jo også mine 5 fridage, så jeg kan da godt få tid til at have en lille influenza. Øv.... øv
2/16/2007 Ak ja....... Lige et par ord om hvad den sidste tid er gået med.
Jeg har lige haft 14 dage med ondt i ryggen, faktisk så meget
at i flere dage kunne jeg ikke selv tage strømper af og på.
Det var jo selvfølgelig i min friuge, og da det blev den tid
at jeg skulle på arbejde var det lettet en del.
Jeg kunne dog godt mærke det, når jeg havde været i gang i et par timer,
men slæbte mig alligevel igennem.
Hver aften sagde jeg til min makker,
"i morgen tror jeg ikke jeg kommer".
Men selvfølgelig kom jeg.
Hvorfor er jeg dog så åndsvag at gå på arbejde istedet for
at melde mig syg, jeg ved jo godt at risikoen
for at komme galt afsted er større,
og at der ikke er nogen der vil takke mig for, at jeg sparer
løn til en afløser og misbruger min ryg.
Jeg ved jo også godt at jeg altid vil sige til en kollega at selvfølgelig skal hun melde sig syg hvis ryggen strejker. Jeg burde lytte noget mere til mig selv.
 |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
